Wauv for en fornem Weekend for 1. holdet!

Warning: Trying to access array offset on value of type bool in /customers/1/1/1/bkkoege75.dk/httpd.www/wp-content/plugins/wp-social-sharing/includes/class-public.php on line 81

Lad os bare sige det engang for alle…. Vi er forbandet hotte i øjeblikket…..

Dobbelt runde i Køge en første start og en anden start søndag, begge med bange anelser da vi skulle møde to hold som vi ikke rigtig viste hvad ville kunne stille op for os.

Men man må æde alle ord i sig igen hvis man tvivlet om holdets styrke og format….

Første kamp lørdag mod Haslev BK en kamp, hvor vi viste de var blevet styrket med Thomas Carter, så på papiret ville der være minimum tre “stærke” mand på holdet.

Første serie viste da også at de kunne noget men men men man skal stå tidlig op hvis man vil hamle op med os i øjeblikket 2 serie på 240 og en på 279 sendte os på det fornemme kegle fald af 1361 kegler mod Haslev´s 1218… dog måtte vi afskrive 2 point da vores herre 2 team måtte lide den last at tabe med 2 kegler. Men 6-2 og 143 kegler er nu lagt fra en dårlig start.
Anden serie og tredje serie…. tja hvad skal jeg skrive… vi var METER foran Haslev og med 1298 mod 1127 og 8-0 samt 1338 mod 1147 og endnu 8-0 så var der en klar sejr i vente…
Der blev nu snakket i krogene om klubrekord, som på daværende tidspunkt var ca. 5150 så med en god 4. serie kunne den stå for fald.
Og hold da op hvor vi kunne endnu en serie i fuld tempo og med gnisten tændt så laver vi 1260 kegler i den sidste serie og nedlægger den gamle rekord med 100 kegler så den nye nu er på 5257 kegler. flot flot flot…
Kigger vi på de flotte score så laver Michael 903, Martin 894, Jannik og Per begge 870, Allan 859, Joe 687/3 serier og Henning 174/1 Flotte individuelle score der samtidig gøre et hold til et super hold, tumb up til alle…

Søndag blev det så et hold som vi tidligere har haft temmelig meget bøvl med nemlig FBK 2000 fra Frederikssund.
En kamp af dem som vi helt sikkert havde de største bange anelser om inden kampstart.
Men hold nu op for endnu en kamp vi spiller specielt taget i betragtning af, at vi nu spiller på en anden start efter 2 x 6 serier på baner mod “normalt” 2×4 serier.
Lad os bare sige det sådan FBK 2000 hente 2 point i den første serie og de næste 3 serier spiller vi dem ud af banen godt og grundigt. Når vi var lidt i knibe så hev spillerne sig i nakken og sendte masse af koncentration på banen og stille og rolig gik vi igen forbi.
Vi laver “beskedene” 4922 kegler 🙂 og vinder med suveræne 30-2, hvor specielt, som jeg ser det, er det positive at selvom vi sendes på nogle ikke alt for lette baner så formå vi at tilpasse os i en sådan grad at vi forbliver bedre end dem vi står overfor og det er en super god egenskab at have i holdet, for det vil IKKE blive sidste gang.
Personlig score tja… Per LS 1001 på 4 serier og ny klub og personlig rekord og da jeg ikke har scoresedlen i skrivende stund så husker jeg at Reuther og Michael laver 806 på 4 serier og Jannik laver vist omkring de 850 på 4… men bære over med mig min korttidshukommelse er åbenbart ikke så god 🙂

En weekend hvor vi laver 58 point ud af 64 mulige.. Sætter ny klubrekord for 6 mandshold 4 serier… og IKKE MINDST S.Ø.B tabte klart i Allerød med 26-6, hvilket sende os i spidsen af 2. division med en føring på 5 point ned til nr. 2 S.Ø.B., som iøvrigt er næste modstande i Nykøbing F den 13. marts.

Tillykke til holdet med resultaterne og super godt kæmpe og lad os nu holde niveau sølle 5 kampe mere……

1 Response

  1. Gitte K. Jensen siger:

    Fortsæt det gode spil drenge 😉 I er i øjeblikket ikke til at slå med den kampgejst I har på holdet.