Justerede CORONA retningslinjer

Kære Bowlingklubber

Justerede retningslinjer pr. 29. oktober 2020
 
DIF, DGI og Firmaidrættens fælles retningslinjer for indendørs og udendørs idræt er opdateret den 29. oktober 2020.
Rammerne tager udgangspunkt i Kulturministeriets ”Retningslinjer for indendørs og udendørs idræts- og foreningsliv, samt idræts- og fritidsfaciliteter” For en god ordens skyld gør DIF, DGI og Firmaidrættens opmærksom på, at retningslinjerne ikke tilsidesætter sundhedsmyndighedernes og Rigspolitiets anvisninger, ligesom øvrige lovgivning er gældende.
Vi har alle stadig et fælles ansvar for, at spredning af Corona-smitte forsat kan holdes under kontrol. Og for at vi alle kan dyrke idræt forsvarligt.

Krav om mundbind / ansigts visir for atleter, træner og dommere
Med virkning fra 29. oktober og frem til 2. januar 2021, skal der i alle indendørs lokaler med offentlige adgang bæres mundbind / ansigts visir. Det gælder også idrætsfaciliteter.
Kravet gælder ikke i forbindelse med idrætsaktiviteter og omfatter udøvende atleter, træner og dommere.
Alle skal dog børe mundbind / ansigts visir ved ankomst til og afgang fra omklædningsrum eller til og fra selve spilleområdet, hvis man møder omklædt. Der skal bæres mundbind / ansigts visir, hvis der ikke er direkte adgang fra omklædningsrummet til spilleområdet, og man derfor skal gennem andre fællesområder.
Hvilket aktiviteter i bowlingsporten kan gennemføres
De opdaterede retningslinjer pr. 29. oktober 2020 indeholder ingen justeringer i forhold til udmeldingen onsdag eftermiddag (28. oktober 2020), herunder bl.a. forbuddet mod at sektionere kampe i samme række/pulje. Det betyder derfor, at der kan gennemføres flere kampe på samme tid og samme, medmindre en af følgende forhindringer gør sig gældende:

  • At der er mere end ti personer i samme konkurrence.
  • At der er tale om mesterskaber, stævner og lignende med mere end 10 deltagere.
  • At der er flere kampe for samme række/pulje i én turnering på samme tid og sted, så der tilsammen er mere end 10 personer i samme række/pulje.

Det er forsat en betingelse, at hver række/pulje/kamp følger nødagtige samme regler for sektionsopdelt træningsaktiviteter. Hver sektion skal være tydeligt adskilt fra andre sektioner/kampe med en afstand svarende til mindst én bane. Adskillelsen skal markeres tydeligt f.eks. af en skillevæg, afspærringsbånd eller andet. De enkelte grupper af 10 personer må, hverken før, under eller efter kampen mikses med andre de andre grupper fra samme start.
Danmarksturneringen og øvrige turneringsaktiviteter
Med undtagelse af Ligaen for herre og damer, kan alle kampe p.t. indtil og med 22. november ikke gennemføres. Antallet af deltagere pr. kamp overstiger forsamlingsforbuddet på 10 personer.
Information om øvrige turneringsaktiviteter sendes direkte til klubberne.
Aktiviteter for børn og unge
Forsamlingsforbuddet på 10 personer gælder dog ikke for børn- og unge indtil det fyldte 22’ende år, har er grænsen forsat 50 personer. Personer efter det fyldte 22’ende år kan deltage i aktiviteter for børn- o gunge, hvis deres tilstedeværelse er nødvendig for aktivitetens gennemførelse. Disse personers deltagelse tæller med i det samlede maksimale antal på 50 personer.
 
Særlige krav for tilskuere ved Danmarks Bowlings Forbunds arrangementer
Tilskuere skal generelt have mundbind / ansigts visir på. Dog kan man tage sit mundbind af, så længe man som tilskuere sidder ned. Rejser man sig op, for at hente drikkevarer m.v., skal på toilettet eller ønsker at forlade arrangementet, skal man tage mundbind / ansigts visir på.

  1. Kulturministeriets retningslinjer for indendørs idræts- og foreningsliv, er det en forudsætning, at tilskuere i al væsentlighed sidder ned med ansigtet i samme retning, altså mod spilleområdet. Stående tilskuere er ikke tilladt.

Bowlinghaller og -centre, kan have yderligere tiltag end her anført. Disse restriktioner samt personalets anvisninger skal naturligvis følges.

Generelle retningslinjer
De generelle retningslinjer er forsat gælden:

  • Isolation
    • Er man syg, så bliv hjemme
    • Bliver man syg, så forlad aktiviteten.
    • Medvirk til effektiv inddæmning af smitten.
  • Hygiejne
    • Vask dine hænder tit, eller brug håndsprit.
    • Medbring gerne eget håndsprit.
    • Host eller nys i dit ærme.
    • Mød så vidt muligt omklædt.
  • Fysisk kontakt og kontaktpunkter
    • Under kampen bør man sidde ned, indtil det er ens tur.
    • Lad en anden atlet komme væk – inden en ny går frem.
    • Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns fysisk kontakt.
    • Begræns sang, høj tale/råb.
    • Man holder sig til sin egen gruppe – uden at går rundt og være social. (Dommere og andre officials kan være gennemgående i flere eller alle kampe i én start)
    • Man bruger sit eget materiale og ikke andres.

Effektiv smitteopsporing
Alle, der deltager i Danmarks Bowling Forbunds arrangementer opfordres til at medvirke til en effektiv opsporing og inddæmning af Corona smitte. Download app’en ”smitte | stop” og brug den aktivt. Medvirk også til andre lokale initiativer for at bryde eventuelt opståede smittekæder.

Med sportslig hilsen
Bestyrelsen

Skriv et svar