Herrer serie 2 hold 3 – Lige ved og næsten…

Warning: Trying to access array offset on value of type bool in /customers/1/1/1/bkkoege75.dk/httpd.www/wp-content/plugins/wp-social-sharing/includes/class-public.php on line 81

Herrer 2 hold 3 skulle på hjemmebane, søndag, forsøge at fravriste point fra LBC 2012 som på det seneste havde vist flotte sejrsresultater.
Vi startede friskt og kom hurtigt en del kegler foran, ikke mindst i kraft af Berit, der lagde ud med 4 krydser på stribe, og ligeledes velspillende HC, der også havde fundet sporet. Desværre kunne Berit ikke helt holde stilen og med det øvrige holds indsats blev det vel på det jævne. Men vi fik væltet 949 kegler i vores favør mod LBC 2012’s 884 af slagsen. HC havde den højeste score på 206. God start og 2 point hjemme.
I anden serie fortsatte vi det gode spil og kom hurtigt foran på kegler, men, men, men, LBC fandt desværre for os “rillen”, og støt og roligt høvlede de vores forspring ned, for derefter at opbygge et solidt kegleforspring. Vi formåede ikke at svare igen og selvom HC lavede en serie på 207, var vores indsats ikke tilstrækkelig til at forhindre, at de 2 point gik til LBC 2012, der med et keglefald på 1048 mod vores 916 fortjent tog stikket hjem.
Nu skulle der så byttes baner.
LBC fortsatte tredje serie med fornuftigt spil.Vi måtte endnu engang konstatere, at koncentrationen i afgørende situationer svigter. Vores spil var egentlig fornuftigt nok, men vi misser for mange simple opstillinger i spare spillet.
Summasumarum, LBC får 2 point for 994 kegler mod vore beskedne 852.
4. og sidste serie skulle pludselig vise sig at blive vanvittig spændende. Holdene fulgtes tæt ad og skiftedes til at føre med nogle få kegler undervejs. Ved 9 rude stod vi fuldstændig lige og det hele skulle afgøres i 10. ruderne.
Vi smed de første to 10. ruder men heldigt for os gjorde LBC det samme. Ved de sidste ruder var det Ann Og John der kunne afgøre, hvor de 2 point skulle hen.
Begge lagde ud med strikes, det samme gjorde Lellinge BC, men heldigt for os holdt vi hovederne kolde og skudarmen varm, de sidste kugler blev sat perfekt og vi vandt serien med overlegne 5 kegler. 946 til Køge 75 og 941 til LBC 2012 der dog samlet vinder med 6 – 4 og et keglefald på 3831 mod vores 3663.