3. holdet kæmpede sig til sejr.

Warning: Trying to access array offset on value of type bool in /customers/1/1/1/bkkoege75.dk/httpd.www/wp-content/plugins/wp-social-sharing/includes/class-public.php on line 81

For anden gang på en uge skulle 3. holdet møde FBK 2000 fra Frederikssund. Denne gang var det deres 2. hold der kom på besøg hos os i Køge og vore forventninger om, at sende dem retur med et stort rundt nul, var inden kampen tårn høje.
Vi lagde da også planmæssigt godt fra land og vandt første serie med forholdsvis beskedne, vi er jo ikke grådige, 892 kegler mod FBK 2000′ 856 og var rimelig sikre på, at anden serie ville blive bedre.
Desværre blev det frederikssunderne der fik lidt mere held i sprøjten og slog os med 11 kegler 884 til os og 895 til dem og dermed farvel til 2 point.

Banebytte og stadigvæk ikke rigtig gang i vores spil og 3. serie blev endnu et lille dyk i vores keglejagt, mens FBK’erne fornemmede optur og indkasserede endnu 2 point på deres konto. FBK havde nu fundet ud af, at vælte mere end 900 kegle, helt præcist 907, hvor vi måtte tage til takke med sølle 824 kegler.
Vi var nu bagud både på point og kegler så nu måtte vi virkelig tage os sammen og få “skabet” sat på plads. 4 serie blev spillet mere koncentreret. Ingen fra vores hold, faldt rigtigt igennem, men Ann og Max skal roses for kampen igennem, at have holdt et stabilt spillemæssigt niveau og nu meldte Berit, efter en frivillig “time out” sig også ind i kampen.
Vi fornemmede som serien skred frem, at gassen efterhånden var gået af FBK 2000, hvilket betød, at de røg ned på 705 væltede kegler og vi nu også havde fået lyst til at komme over 900 og endte på 932, og dermed en samlet sejr på 6 – 4, med et samlet keglefald på 3532 mod 3453.
Stor ros til holdet for at kæmpe til det sidste og aldrig give op. På en bedre dag havde vi nuppet alle 10 point.